Sider

onsdag den 7. maj 2014

Citronfromage



Desserter og søde sager er ikke noget jeg gør så meget i. Men her i weekenden fik jeg pludseligt lyst til citronfromage - og det er heldigvis vældigt nemt al lchfificere. Med inspiration fra denne opskrift, fik jeg kreeret et vældigt godt resultat.

Citronfromage
4 portioner

3 æg, delt i blommer og hvider
250 ml piskefløde
skralden af en lille økocitron, fintrevet
1 dl friskpresset citronsaft
5 blade husblas
70 g suvida sødemiddel (kan erstattes med ca 35-40g sukrin+)

 Husblassen lægges i blød i koldt vand. Æggeblommer og sødemiddel piskes til en luftig æggesnaps. Æggehviderne piskes indtil man kan vende skålen på hovedet uden de falder ud. Piskefløden piskes til skum. Det er en fordel at alle ingredienser har stuetemperatur.
Den opblødte husblas klemmes fri for vand, og smeltes i halvdelen af citronsaften. Husk det ikke må blive særligt varmt, da husblassen ellers bliver ødelagt. Husblasblandigen tempereres med citronsaft, indtil temperaturen er som i æggesnapsen. Under grundig omrøring blandes æggesnaps og husblas. Eventuelle rester af citronsaft røres i. Flødeskummet og den finrevne citronskal røres i. Til sidst vendes æggehviderne forsigtigt i - pas på ikke at få rørt luften ud. Fromagen hældes i en stor skål eller portionsanrettes. Skal hvile i køleskabet mindst 2 timer før servering, men kan dog sagtens laves dagen før. I følge inspirationsopskriften kan fromagen også sagtens fryses, men det har jeg ikke forsøgt selv.


2 kommentarer:

  1. Uhm! Hvor sød er den ca.? Og hvad er suvida? Har smagt en anden lchf-citronfromage, men synes faktisk den manglede noget sødme.... og for meget sukrin smager bare ikke godt, men denne suvida er måske et godt alternativ ...??

    Elsker duften af nyrevet citronskræl : ) Kan næsten dufte det i fantasien ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var fint sød til mine smagsløg, men det er jo meget subjektivt. Suvida er en kombination af erythriol og stevia, lige som sukrin+. Men sødmegraden er lidt mindre, så man bruger det 1:1 med sukker. Det har mindre bismag end ren sukrin, men det kan godt smages, det ikke er rigtigt sukker. Jeg har købt mit på www.mitliv.dk, så det kan sikkert købes på apoteket også.

      Og ja, citronskræl er fantastisk! Jeg elsker det med agurkeskiver og lidt salt.

      Slet